Annons
Nyheter

Dagen i Danmark

Nyheter • Publicerad 9 december 2002

KRÖNIKA. Den 22. oktober udkom Dagen for første gang i Danmark. Et spritnyt dagblad, der med store ambitioner og armbevægelser fik hentet et solidt team af dygtige redaktører, journalister og skribenter ind fra de andre danske medier. Men allerede 44 dage efter Danmarks yngste avis ser dagens lys, revner ballonen og der indgives en begæring om betalingsstandsning til Sø- og Handelsrettens Skifteret. Så meget for dét eventyr.

I avisens kølvand efterlades en milliongæld, og kommentatorerne har ikke været sene til hovedrystende at spørge hvordan det kunne ske – avisen havde angiveligt kapital i ryggen til de første par år, men må i dén grad have forregnet sig. Og det er synd.

Annons

De små nicheaviser i Danmark oplever en forsigtig oplagsfremgang, på et avismarked der generelt oplever vigende oplagstal. Stadig flere aviser bliver lukket ned, slået sammen og lavet om. Derfor var det både forfriskende og (alt for) modigt med en ny, selvstændig avis, der havde som erklæret – og tiltrængt - mål i højere graf at inddrage et europæisk perspektiv på sine artikler.

Dagen er den første nye betalingsavis i Danmark siden Information blev dannet i 1945, som en udløber af modstandsbevægelsen. Det er ikke længe siden at den traditionelle ”arbejderavis” Aktuelt, også måtte dreje nøglen om, og nu står de to store bladhuse Politiken og Jyllandsposten umiddelbart foran en fusion.

I takt med at kampen om læserne og annonceindtægterne bliver stadig mere indædt, forsøger de store aviser at ramme fortsat bredere, imens nicheaviser som Weekendavisen, Kristeligt Dagblad og Information indsnævre og skærper deres profil. Alle steder går det ud over dækningen af kulturen generelt, og litteraturen i særdeleshed. Weekendavisens hæderkronede bogtillæg beskæftiger sig efterhånden næsten kun med faglitteratur og ”bred” skønlitteratur der sælger sig selv. Vil man vide noget om såkaldt smalle udgivelser (hvilket i Danmark ofte er lig med ung lyrik) eller nye tidsskrifter er man – hvis man er heldig – henvist til dagbladenes petit. Litteraturkritik i dagbladsregi bliver der hele tiden mindre af.

På et trængt avismarked, er kulturen trængt, som det også er tilfældet i en trængt økonomi. Ret beset bliver kulturen skåret væk, fordi aviserne med deres markedsundersøgelser og fokusgrupper skønner at folk ikke er interesserede, og det må der være noget om. En almindelig dansk digtsamling udkommer i et ordinæroplag på mellem 350 og 500 eksemplarer, og det sker stort set aldrig at det bliver udsolgt. Ikke engang bibliotekerne køber rigtig bøger længere i Danmark – på grund af en lovgivning der principielt ligestiller alle medier, men ikke tilfører bibliotekerne flere midler, bliver der naturligvis færre penge til bøger.

Ak ja, kan man sukke, mærke åndsgigten give sig i kulden og føle sig som en gammel, bitter mand, på trods af at man kun er midt i tyverne. Hvem der bare havde svenske eller norske forhold!

Men så er det godt der er unge, idealistiske foretagender der på trods skyder op af undergrunden. På Forlaget Basilisk (www.basilisk.dk) kan man stadig købe de små, flotte B16-hæfter, skrevet specielt til dette format af både etablerede og helt unge forfattere fra hele norden. En flad 20"er, koster de.

Den idé har Adressens Forlag (www.svend-a.dk) taget op; de har netop udgivet den første A8-udgivelse i en serie, der fra næste år udkommer en gang om måneden. Alt er håndlavet her, samlet, trykt, kopieret og distribueret fra en lejlighed i Odense.

Fra januar åbner et andet non-profit kulturforetagende på nettet: Minimalportal (www.minimalportal.dk). Der gratis adgang for alle til den elektroniske kulturportal, der satser på at blive Danmarks førende og mest uforudsigelige. Man må håbe dét initiativ bliver bedre belønnet end Dagens.

Martin Glaz Serup

SAXO
Så här jobbar Kristianstadsbladet med journalistik: uppgifter som publiceras ska vara korrekta och relevanta. Vi strävar efter förstahandskällor och att vara på plats där det händer. Trovärdighet och opartiskhet är centrala värden för vår nyhetsjournalistik.
Annons
Annons
Annons
Annons